Om Skeptical Science
Målet for SkepticalScience er at forklare, hvad den peer reviewed videnskab har at sige om den globale opvarmning. Når man gennemlæser de mange skeptiske argumenter mod den globale opvarmning dukker der et mønster op. De skeptiske argumenter tenderer til at fokusere på små brikker i puslespillet, mens helheden overses. Ved for eksempel at fokusere de stjålne e-mails fra Hadley CRU forsømmer man den fulde vægt af de videnskabelige beviser for den menneskeskabte globale opvarmning. Ved kun at se på nogle få voksende gletsjere ignoreres den verdensomspændende accelererende indskrænkning af gletsjere. Påstanden om en global afkøling promoveres uden at se på, at planeten som helhed stadigvæk akkumulerer varme. Denne hjemmeside præsenterer et bredere billede ved at tage udgangspunkt i den peer reviewed videnskabelige litteratur.
I mange tilfælde stammer mistroen til teorien om den menneskeskabte globale opvarmning snarere fra en politisk overbevisning frem for en videnskabelig forståelse. Dette kommer bl.a. til udtryk i ”det er et venstreorienteret plot for at sprede socialismen og for at ødelægge kapitalismen”. Som en person udtrykte ”De der er fortalere for at gøre noget ved den globale opvarmning syntes stort set at være fortalere for noget jeg ikke syntes om”. Men det, der forårsager den globale opvarmning, er et rent videnskabeligt spørgsmål. SkepticalScience fjerner politik fra debatten ved at koncentrere sig udelukkende om videnskaben.
SkepticalScience vedligeholdes af John Cook. Jeg studerede fysik ved University of Queensland, Australien. Efter min eksamen tog jeg hovedfag i solfysik. Jeg er ikke en klimaforsker. På trods af min videnskabelige baggrund, kommer min interesse for den globale opvarmning fra en lægmands synspunkt. Derfor er den forskning, der præsenteres på dette website ikke min egen, men taget direkte fra den peer reviewed videnskabelige litteratur. Til dem, der søger at tilbagevise denne forskningen skal gennemgå de peer reviewed artikler, som jeg, hvor det er muligt, har givet et link til.
Jeg modtager ingen støtte til at opretholde SkepticalScience - jeg betaler det hele selv. Jeg har ingen tilknytning til nogen organisationer eller politiske grupper. Jeg er apolitisk og vil karakterisere mig selv om en der springer fra parti til parti. SkepticalScience er strengt taget et arbejde jeg gør i min fritid for min fornøjelses skyld, og det vigtigste jeg får fra det er søvnmangel. Hjemmesiden er skabt af min dygtige webdesigner kone.